Ofte stillede spørgsmål

Er der noget du er i tvivl om?

Her finder du de mest gængse spørgsmål og svar.

1. Hvordan skal hækken passes?

Hækkene skal klippes mindst 2 gange årlig, inden 1. juli og inden 1. oktober. Den skal ligeledes være fri for ukrudt, græs og fremmede planter.

Hækhøjden må max. være 170 cm

2. Hvordan skal jeg passe min have?

Er du til finpudset have hvor planterne står snorlige eller er du typen der godt accepterer at græsset fik fri en dag til fordel for en lur i solen, så er det også fint. Der skal være plads til alle i vores forening, men der er ordensregler vi alle skal følge. Vi skal som minimum følge de samme regler for ryddelighed af haven. Du skal passe hækken på begge sider for ukrudt og fremmede planter. Du skal også sørge for at din græsplæne klippes regelmæssigt, så du er nød til at slippe sofaen engang imellem.

3. Må jeg bygge til?

Ja det må du godt, men der er nogle regler som du skal følge og alt byggeri skal godkendes af bestyrelsen inden du går i gang. Her kan du finde vores vejledning til at lave en Byggeansøgning (Klik her). Der findes også regler for hvad og hvor stort du må bygge, det kan du finde mere om i Lokalplanen (Klik her).

4. Hvor skal mine gæster parkere?

Dine gæster er meget velkommen i vores forening. De skal parkere på anviste P-plads, som findes ved Klubhuset, Vendepladsen på Susåvej og Kongeåvej. HUSK at fortælle dine gæster at de kun må køre max 15km/t.

5. Må jeg holde fest i haven?

Ja det må du godt, men god skik er at informere naboerne og tage hensyn, hvis det trækker ud med at folk går hjem. Musik skal spilles på et niveau, hvor det ikke er generende for de andre haveejere og der skal være ro senest kl 23:00

6. Må jeg lave bål i min haven?

Nej det tillader vi ikke, dog må et mindre bålfad benyttes, men røg må ikke genere naboerne

7. Må vi have dyr i haven?

Du må gerne have kat og hund med, men de må på ingen måde genere de øvrige medlemmer. Det er ikke tilladt at holde Kaniner, duer og høns mv.

8. Har vi en Facebook gruppe?

Ja, foreningen har en lukket gruppe “Kolonihaveforeningen Agdrupparken” som man som medlem kan søge optagelse i.

9. Arbejdsdag hvad er det og hvordan funderer det?

Mindst 2 gange om året samles vi til Arbejdsdag. Vi har en del fællesområder og fælles ting som skal vedligeholdes og passes på. Da du er medlem, er det også dine ting, så du har pligt til at være med til at passe på dem. Derfor skal du deltage på disse arbejdsdage. Vi hygger os med hinanden og får vores forening til at fremstå flot og indbydende.

10. Må jeg overnatte i haven?

Ja det må du meget gerne og det skal ud unde dig selv. Vi har en fantastisk natur og en utrolig stilhed. Du oplever råvildt gå forbi havelågen og ser haren kikker ind. Fuglene vækker dig om morgenen, så kaffen kan nydes i stilhed mens solen står op. Du må sågar flytte ind i huset i hele perioden fra 1. April til 1. Oktober, men så er det også tid til at komme hjem når efteråret står for døren. Skulle du savne din have i den øvrige periode, så tag endelig ud og nyd den, du må endda overnatte lejlighedsvis…hvis du kan holde varmen.